Nils Collett Vogt – best kjent som opphavet til en vei i Oslo 7 – er den første betydelige dikter siden Welhaven som hovedsakelig er lyriker. I hvert fall i følge Lyrikkboken – damene.no’s kilde til poesiformidling.
I dag skinner solen og vi børster støvet av hr. Vogt. Han levde fra 1864 – 1937 og hører hjemme i hovedstrømmen som arvtager av Vinje og Bjørnson, som forløper for mangt i Wildenveys og Øverlands dikt, kan vi lese i Lyrikkboken. Og her kan du lese diktet «Lyng».
Lyng
Er saa forunderlig glad i Kvæld,
at jeg gaar her og nynner med dæmped Røst.
For jeg er Lyng paa uryddig Fjeld,
som flammer hedest mod Regn og Høst.
Det er mig som blomstrer!
I sagde mig ondt paa.
I rakked mig til.
Mén om mig, I Venner, hvad helst I vil!
Det er mig, som blomstrer!
Af Blod, der vælder fra Dybet op,
rødmer det nu i Lyngens Top . . .
Forunderlig, hvor jeg er glad i Kvæld!
Saa bærende let. Ikke ved jeg selv,
hvorfor jeg blomstrer.
Og graved med Tanken jeg tidt min Grav,
nu skyller derover et Blomsterhav.
For Lyngen den gror paa Fjeldet!
Nils Collett Vogt